Andreas Henrik Stibolt blev født på Christiansø den 10. maj 1739 og døde i København den 5. juni 1821. Han var søn af kommandørkaptajn og kommandant Casper Henrik Stibolt og hustru Cathrine Harasoffsky de Harras.

Andreas Henrik Stibolt blev, som flere af hans brødre, søofficer. Sekondløjtnant i Marinen 1759, premierløjtnant 1763, kaptajnløjtnant 1770, kaptajn 1776 og kommandørkaptajn 1789.

 

I 1777 naturaliseredes hans fader med descendenter som hørende til dansk adel.

Adelskalender 1912, citat: Kommandørkaptajn på Christiansø Casper Henrik Stibolt, der havde andraget, at han nedstammede fra en tydsk adelig familie, blev ved patent af 24. sept. 1777 antagen og indlemmet i den danske Adel og erholdt Stadfæstelsen på sit hidtil brugte Familievåben: "en forgyldt harnisket Arm i blaat Felt med aaben Hjelm og adelig Krone over, hvoraf udspringer en Hjort med Fordelen"!

Den her fremsatte Paastand om Nedstamning fra en tysk adelig Familie har intet på sig. Den skyldes en bl.a. i F. Kroghs Danske Adelskalender forekommende Angivelse om, at Slægten Stibolt nedsammede fra en i Kong Christian IV´s Tid levende "Hans Stibolt", der var Kongens Jægermester og indgiftet i den adelige Slægt Vind, og som virkelig var af sachsisk Adel. Men denne Mand har aldeles intet med Stibolt´erne at gjøre, da hans virkelige Navn var Hans Dipholt von Dehn Rothfelser, ligesom han førte et fra Kommandørkaptajnens ganske forskjelligt Våben, citat slut.

 

Forfædre: Hans oldefar var Andreas Jes Ivarsen Stibolt (1639-1660), som stammede fra Tyskland, og som i 1659 giftede sig med Bodil de Lasson (1641-1717). Samme år var han premierløjtnant i i Hans Friis´ rytterregiment, og deltog i Slaget ved Nyborg Slot 14. november 1659. Han døde året efter, hvor Bodil fødte en søn, som fik navnet Hans Andersen Stibolt (1660-1716). Denne bedstefar voksede op hos moderens slægt i Jylland. 16 år gammel blev han antaget til militærtjeneste, og i 1684 blev han premierløjtnant ved Marine Regimentet. 13. marts 1685 giftede han sig med Sophie Amalie Caspersdatter Westervald (1665-1747), som stammede fra Klemensker på Bornholm. 1696 blev han udnævnt til kaptajn ved Frikompagniet på Christiansø, hvor han i 1699 blev kommandant under overkommandant von Halbruck.

Andreas´ far Casper Henrik Stibolt (1692-1779) blev født som femte barn i familien. Han blev født i København og var således kun fire år gammel, da han kom til Christiansø. Han deltog i Tordenskjoldkrigen og var med i Slaget ved Gadebusch og i kampene i Norge. 23. marts 1725 blev han gift i Garnisonskirken i København med den 14-årige Charlotte Hedevig Becher (1710-1726) og vendte samme år tilbage til barndomsøen som garnisonskaptajn. Charlotte Hedevig Becher fødte 1. maj 1726 en søn, Thiel Erik Stibolt. Moderen døde 15 dage efter fødslen. Året efter den 14. juni 1727 giftede Casper Henrik Stibolt sig igen. Denne gang med den 18-årige Catarine Harasoffsky de Harras (1709-1782) Hun var datter af Frederich JOHAN Henrik Harasoffsky de Harras og Margrethe Eleonora Klein. Han var en adelsmand fra Slesvig, major og i dansk krigstjeneste under Frederik 4.

 

 

Sidst opdateret 1. juni 2017.

Billedet er link til PDF-dokument

I 1765-66 ledsagede Andreas Henrik Stibolt kaptajn Frederik Christian Kaas på dennes sendelse som gesandt til Marokko.

Slaget ved Gadebusch 20. december 1712 mellem Sverige på den ene side og Danmark og Sachsen på den anden. Den svenske general Mognus Stenbock rådede over ca. 14.000 mand. Danskerne, Kong Frederik 4, havde ca. 16.000 mand og sachserne ca. 3.500. Svenskernes tabstal var 500 dræbte og 1100 sårede. Danskernes 2.500 dræbte og sårede og 2.500 tilfangetaget af svenskerne. Sachserne: 750 døde og 100 tilfangetagne.

Gadebusch ligger 35 km. syd for Lübeck i Tyskland

Fra Jakob Seerups "På togt med Hvide Ørn til Christiansø" er hentet følgende citat fra Schiønnings dagbog:

Den 8. juli 1770. Søndag. Spiste tillige med officererne hos kommandanten (Casper Henrik Stibolt, red.) efter invitation til middag og aften. Var om formiddagen i kirken og så cumunionen (altergangen) der samt kirkegangskoner, etc. Fruentimmerne var alle sortklædte med hvideforklæder og udsyede tørklæder. Konerne havde sorte huer pigerne hvide, for resten alle ganske uniform med sorte muffer omtrent som de nu brugelige fjermuffer. Uagtet kommandanten var 80 år kunne han dog godt endnu spadsere iblandt klipperne, havde sin hukommelse og begreb vel samlet, og som det forekom mig, en meget reel og ordentlig mand, vel skikket til kommandant og soldat; havde tjent sig op fra gemen af roste den gamle Løwenørn meget, som han sagde, han som underofficer havde haft mange ordinanser hos. Jeg fandt intet af det kloge, smigrende og pralende, som man beskylder børnene for. Nogle påstod dette skulle være efter moderen, som jeg anså for [en] mærkværdig gammel kone. Hun var af Krabbes familie, nogle sagde hans søster. Ved en lejlighed, da hun viste frygt for noget, sagde han, "alt det cujonske blod, der er i dig, har du og givet dine børn." Hans børn er ellers som bekendt alle habile og flinke folk

.

Jakob Seerup skriver i en note om, at kommandantens kone skulle være af Krabbes familie: Det må antages, at Schiønning hentyder til Friderich Michael Krabbe, 1725-1796, som i 1770 fungerede som Søetatens fabriksmester, hvilket vil sige, at han havde det tekniske ansvar for flådens nye konstruktioner. Det må imidlertid dreje sig om en misforståelse, idet kommandanten var gift med Cathrine Harasoffsky de Arra.

Dette er ikke en misforståelse. Cathrine Harasoffsky de Harras fader Frederich JOHAN Henrik Harasoffsky de Harras (1690- 1712) døde i Slaget ved Gadebusch (hvor Casper Henrik Stibolt også deltog). Cathrine var på det tidspunkt 3 år. Moderen Margrethe Eleonora Petersdatter Klein (1689-1761), giftede sig igen i 1716 med Hans Jensen Krabbe (1689-1726). Han var regimentskvartermester og auditør, så denne Krabbe var Cathrines stedfar, og hans søn Friderich Michael Krabbe (1725-1796) hendes halvbror.

Billedet er link til Wikipedia.

Billedet er link til Wikipedia

Slaget ved Nyborg 1659

Ved den ydmygende Roskildefred i februar 1658 måtte Danmark give afkald på Skåne, Halland, Blekinge, Bohus Len, Tronhjem Len og Bornholm foruden en række andre indrømmelser.

Kong Carl Gustaf tøvede imidlertid med at forlade Danmark, hvilket gjorde stormagterne herunder Holland nervøse. De var ikke interesseret i at Sverige skulle besidde begge sider af Øresund.

En allieret hær under ledelse af Feltmarskal von Eberstein drog i efteråret 1659 fra syd op igennem Jylland, og det lykkedes denne hærstyrke at forene sig på Fyn med en dansk hær, der under ledelse af Feltmarskal Hans Schack havde gjort landgang ved Kerteminde.

Svenskerne indtog en stilling uden for Nyborg. I det frie terræn kunne det svenske rytteri, som var overlegent, bedre manøvrere. Den svenske hær var på ca. 7.000 mand elitetropper. Den forenede hær var ca. en halv gang større, men ikke så kamptrænet som den svenske.

Angrebet indledtes den 14. november 1659, og længe var slaget uafgjort indtil det lykkedes Hans Ahlefeldt i spidsen for rytteri at trænge igennem moserne ved Hjulby Sø og falde svenskerne i ryggen. Svenskerne trak sig under store tab tilbage til Nyborg Fæstning, som den allierede hær beskød med artilleri. Det endte med at svenskerne måtte overgive sig på nåde og unåde.

Tabene i slaget er usikre, men de svenske tab angives til 2.200 – 2.300 mand og de danske til under 500.

 

Links til børnene, deres efterkommere og familier: