Konstruktionskommissionen. Blev nedsat i 1739 og det blev i første omgang bestemt, at den skulle eksaminere alle tegninger til flådens skibe samt gennemgå de dertil knyttede tegninger. Desuden skulle kommissionen fungere som et uddannelsesforum for unge søofficerer. Hermed søgte Admiralitetet at sikre en vis kontinuitet, således at man til alle tider havde en veluddannet dansk søofficer, der kunne overtage den vigtige post som flådens fabriksmester.

www.orlogsbasen.dk

1750

Jean Jacque Rousseau i skriftet Uligheden:

Den første, der indhegnede et stykke jord med grav og pæle og fandt på at sige: dette er mit og som fandt folk, der var tåbelige nok til at tro det, blev den sande ophavsmand til samfundet. Hvor mange forbrydelser, krige og mord, hvor megen ulykke og elendighed ville ikke den have sparet menneskeslægten for, som havde revet gærdepælene op og havde sagt til sine medmennesker: "Hør ham ikke, den bedrager! I er fortabt, hvis I glemmer, at frugterne tilhører alle, jorden ingen.

1755

Den 1. november 1755 blev Lissabon næsten jævnet med jorden af et gigantisk jordskælv. Skælvet dræbte over 60.000 mennesker, og en efterfølgende tsunami dræbte 10.000 mennesker i Marocco. Nyheden spredte sig hurtigt over hele Europa, og førte europæerne ud i en religiøs krise. Nogle historikere mener, at tragedien medførte at europæerne tog deres skæbne i egne hænder og kastede sig ud i den dynamiske oplysningstid.

1766.

8. november 1766 kom den 15-årige Caroline Mathilde til København, hvor hendes ægteskab med Christian den 7 blev bekræftet i Christiansborg Slotskirke.

1787

Frances Trevor (1769-1845) fik en grundig og omfattende uddannelse i en Romersk Katolsk Klosterskole, som hun forlod, da hun var 17 år gammel. Hun skriver selv: "I was Married to my late Lamented Husband Charles Win. Barkley Esqr. on the 17th October 1786, he being in his 26th year, and I in my 17th. We were Married in the Protastant Chapel at Ostend in Flanders, of which my Father was Minister, by whom the Marriage Ceremony was performed in the presence af several Friends ...".

Hun fulgte sin mand kaptajn Charles Barkley ombord på hans skib Imperial Eagle, og hun blev den første europæiske kvinde, som satte sine ben på vestkysten af det nordlige Amerika og Canada i året 1787. I mange år sejlede de på de syv have.

Kilde: The Remarkable World of Frances Barkley, Beth Hill and Cathy Converse, TouchWood Editions 2003, reprinted 2008.

1788

Stavnsbåndet ophæves den 20. juni.1788. Stavnsbåndet var en dansk lovgivning af 1733, som bandt alle mandlige bønder4 mellem 14 og 36 år, senere mellem 4 og 40 år, til at forblive under deres fødegods. Loven blev ophævet som led i Landboreformerne af 1788. Frihedsstøtten på Vesterbrogade blev rejst få år senere som et monument til minde om stavnsbåndets ophævelse.

1767

Kvinde med flad stråhat på lille, pudret frisure. Nedringet dragt bestående af overkjole, robe og skørt, jupe. Flæser, engageantes, ved albuen. Strømper med strømpebånd og højhældede tøfler.

(Klædedragtens Kavalkade i Farver, Politikens Forlag 1967.)

Billede: Udsnit af maleri 1767 af Jean-Honoré Fragonard,  Walace Collection, London.

1795.

Københavns brand.

1801

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde  under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

1807

Københavns bombardement. 2.-5. september 1807. Efterfølgende invaderede englænderne København og tog hele den danske flåde som krigsbytte: 17 linieskibe, 17 fregatter, 19 mindre skibe, 26 kanonbåde samt 243 transportskibe. De blev sejlet til England i slutningen af oktober.

1789.

Den franske Revolution

Forsideillustration på Anker E, Kofoeds bog CHRISTIANSØS HISTORIE.

Maleri af C. Felsing 1857 - Bornholms Museum.

Christiansø er den største af de øer og skær, som tilsammen kaldes Erteholmene. De er Danmarks yderste post mod øst og ligger ca. 20 km. nord for Bornholm og 100 km. syd for den svenske flådeby Karlskrona. Christiansø er opkaldt efter Christian 5, som startede bygningen af en fæstning på øen i 1684.

Ekvipagemester. En ældre tjenstgørende søofficer, som regel en kommandør, der er chef for ekvipageafdelingen og stabschef hos chefen for Orlogsværftet, hvor han leder bevogtning-, sikkerheds- samt polititjenesten. Ekvipagemesteren har desuden ansvaret for skibenes forhaling og fortøjning og anviser dem kajplads. Endvidere udarbejder han driftsplanen for ekvipagens arbejder. Navnet ekvipagemester stammer fra sejlskibsperioden, hvor han ledede ekviperingen af skibene og havde kommandoen over hele det personel, der udførte dette arbejde og senere udkommanderedes med skibene. I 17. århundrede var ekvipagemesteren den ledende på det daværende orlogsværft, Bremerholm. En tid lang bestyredes Holmen af en Over-Ekvipagemester, der væsentlig havde samme myndighed som nutildags chefen for Orlogsværftet.

E.H. Salomonsens konversationsleks.

Peter Schiønning (1732-1813).

Link til Peter Schiønnings dagbog.

Frederik 5. 1723-1766.

Andreas Henrik Stibolt skriver i sin dagbog den 18. februar 1766:

Ved denne tid rygtedes den højst ubehagelige tidende, over Gibraltar og Tetuan, at vores allernådigste konge, Frederik den 5., var han kaldet herfra. (Frederik 5. døde 14. januar 1766, red.). Et rygte af det allerubehageligste, for alle daner elskværdig og kærligste konge og fader for os hengivne undersåtter, og for os især, og ekspeditionen tillige. 

Bomhuset.

Efter at den nye Kongevej var åbnet for almindelig færdsel og bomme var anbragt med passende mellemrum, hvor der kunne opkræves afgift til vejens vedligeholdelse, overtog tømrerhandler F. C. Holm bommen ved indkørslen til Lyngby sydfra, lejede 1774 et stykke af Ulrikkenborgs jord vest for Kongevejen og opførte derpå et bomhus for passagebetjentene. Huset var altså hans eget, mens han ellers kun var forpagter af bommen. Hans efterfølger i forpagtningen overtog huset 1778, men bortskødede det 1780 til kongen, som atter i 1786 solgte det til kammerherre Andreas Henrik Stibolt. Ved tilkøb af jord også øst for Kongevejen opstod på den måde en lille lystgård, der kaldtes Bomhuset.

Kilde: Eiler Nystrøm, Fra Nordsjællands Øresundskyst, Gyldendal, 1938.

Palle Lauring kommenterer Andreas Henrik Stibolts maleri i sin bog ”Billeder af Danmarks historie – maleren, danmarkshistorien og maleriet”. (1972 ved Palle Lauring og Lademann forlagsaktieselskab, København):

Kommandørkaptajn Stibolt har malet billedet så sent, at man kan vide at han næppe har været helt perfekt i skibe fra år 1715. Scenen er set fra land. De svenske skibe står ind. De to forreste har mistet stormast og mesan, så kun fokkemast er tilbage, og det svenske flag er ved at blive strøget agter. Skibet imellem de to forreste er svensk, ellers er alle de fjernere skibe, også den lange rad, som står indefter, danske. Der flyder en del rundholter i vandet, ellers ser det hele yderst fredeligt ud. Der ses syv svenske skibe. I virkeligheden var der i Carl Hans Wachtmeisters eskadre kun seks skibe. Den danske var på elleve. Det første danske skib, der nåede frem til de svenske var Peter Jansen Wessels ”Løvendals Galej”. Da han så, at Wachtmeister havde givet ordre til at ødelægge de svenske skibe, lod han ham vide, at så ville svenske fanger ikke blive sparet. Så holdt ødelæggelsen op. De fem skibe blev bragt flot og gik ind i den danske flåde, kun ”Hedwig Sophia” var med 17 grundskud og yderligere forsætlig ødelæggelse umulig at bringe flot.

Billedet har intet af drama, kun det venlige hav, stilfærdige skibe og fredelige soldater på stranden, hvor danske tropper var rede til at tage sig af svenskerne. Stibolt har givet skibene meget kraftige farver indenbords, næppe som fri fantasi. Heller ikke i skildringen af Wachtmeisters nederlag er der heroisk triumf. Billedet er pænt og omhyggeligt håndværk, interessant i detaljerne, en smule kedeligt. Træet til højre, der ser ret sølle ud, er normal staffage i tidens mere amatøragtige malerier. Billedet tilhører Frederiksborg.

1755: Kadet.

1759-60: I Middelhavet med orlogsskibet Delmenhorst. Chef for Delmenhorst var Daniel Ernst Bille (1711-1790) og togtet gik bl. a. til Lissabon og Marseilles på konvojering, og medbragte nogle jagtfalke til kongen af Portugal.

Orlogsskibet Delmenhorst var konstrueret af K.N. Benstrup (1691-1742) med stabelafløbning i 1735.

1760: Med orlogsskibet Sejeren i Marokko. Sejeren (Seijeren, Seyeren) var konstrueret af bygmester Andreas Turesen og bygget på Nyeholm.

1763. Udnævnt til premierløjtnant. Udgav sammen med broderen Hans Henrik Stibolt (H.H.) "Samling af adskillige slags skibe, fartøjer, joller og både etc.", Den kongelige Porcelainsfabrik.

1765. Fra maj måned ledsager han kaptajn Frederik Christian Kaas (1727-1804) på et togt til Marocco, som kommer til at vare 13 måneder.

På et tidspunkt efter hjemkomsten har han renskrevet sin dagbog fra ekspeditionen under titlen: Dagbog paa en Ekspedition mod Barbariet 1765-66. Renskriften af dagbogen opbevares på Det Kongelige Bibliotek. Dagbogen i sin helhed opbevares på Forsvarets bibliotek på Kastellet.

Andreas Henrik Stibolt, akvarel 1767.

1770. Udnævnt til kaptajnløjtnant 25. januar 1770.

1771. På togt til Algier.

1772. Unævnt ved kongelig resolution til inspektionsofficer ved Dokken 10. januar 1772.

1773. 29. januar 1773 (Kongens fødselsdag) belønnes han af Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab med selskabets større sølvmedalje for sit skrift: "Forsøg til besvarelse af Selskabets Priis-Spørsmaal om Hvalfiskeriernes Hindringer og Opkomst." Trykt i Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskabs Skrifter, 1. del, side 287-322.

Chef for Hukkerten Femern og leder af besejling mellem den og Snauen Fama. Instruktion for besejlingen af 18. maj 1773.

8. september 1773 blev Andreas Henrik Stibolt, 34 år gammel, gift i Holmens Kirke med 18-årige Christiane de Hemmer.

1774. Næstkommanderende på orlogsskibet Dannebrog. Dette skib Dannebrog blev søsat i 1772. Deltog i Slaget på Reden i 1801 som blokskib og blev skudt i brand.

29. januar 1774 (Kongens fødselsdag) belønnes han med Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskabs mindre guldmedalje for sit skrift: "Nærmere Besvarelse af nestforegaaende Spørsmaal om Hvalfiskeriernes Hindringer og Opkomst." Trykt i Det Kongelige Landhuusholdnings-Selskabs Skrifter, 1. del, side 323-394.

1776. Udnævnt til Kaptajn. Modtager guldmedaljen pro meritis.

1777. Laver to malerier af søslaget på Colberger Heide 1715, indledende fase og afslutningen, hvor svenske skibe er løbet på grund. Hænger på Frederiksborg Slot (Nationalhistorisk Museum).

1781 blev han ekvipagemester på Holmen samt medlem af Konstruktionskommissionen.

1782 skriver han "Anmærkninger, som henhøre til Signal-Bogen. På titelbladet: "Skreven af mig undertegnede. Kbhvn. den 4. september 1782. Andr. Stibolt." Udgivet i 1783.

1783 blev han kammerherre. Fra 1783 var han medlem af Det Kongelige Danske Landhusholdsningsselskab. Dette var stiftet i 1769 efter engelsk forbillede af J. H. E. Bernstorffs protegé juristen Martin Hübner (1723-95). Selskabets formål var at opmuntre og støtte landmænd, håndværkere og andre til en erhvervsfremmende indsats.

1785. Selskabet for Borgerdyd stiftedes af Aftenpostens redaktør Emanuel Balling, lægen og menneskevennen Johann Clemens Tode og Holmens ekvipagemester, kammerherre Andreas Henrik Stibolt. Han holdt den 15. april 1785 åbningstalen ved selskabets stiftelse.

1786 udkommer Andreas Henrik Stibolts bog "Ikkun Tanker" om "bonde-almuens oplysning i Dannemark, til de gode sæders fremme, til nyttige kundskabers og indsigters formerelse. - Om nogle dele, agerbruget vedkommende i Dannemark. - Om skovene. - Om fiskerierne. - Om fabrikerne".

Bogen er trykt i København 1786 hos Peder Horrebow.

Samme år køber kammerherre Andreas Henrik Stibolt Bomhuset syd for Lyngby af kongen. Ved tilkøb af jord også øst for Kongevejen opstod på den måde en lille lystgård.

1787. Ifølge folketællingen bor han sammen med sin hustru og 6 børn på adressen: København (Staden), Hof & Militæretaten, Gammelholm. Husstanden bestod endvidere af storebroderen Hans Henrik (H.H.) Stibolt, to logerende, tre tjenestepiger og et almissebarn på 10 år.

1789: Udnævnes til kommandørkaptajn.

1790 udgiver han bogen "Atter Ikkun Tanker.

1792 stoppede han som ekvipagemester og var de følgende 5 år chef for Søkadetakademiet afbrudt af et togt med orlogsskibet Sjælland i 1794. Ved sin tiltrædelsestale 25.4.1792 sagde han henvendt til kadetterne at "uden dyd, uden sand udøvet dyd er De upåtvivlelig mere skadelige end gavnlige for kongen, staten og Dem selv".

1793 udgiver han "Tillæg eller fortsættelse af Ikkun Tanker og Atter Ikkun Tanker (Skrevet i 1791 og 1792).

1797 blev han stillet for en generalkrigsret, da der under hans tid som ekvipagemester skulle være begået nogle uregelmæssigheder ved besigtigelse af noget mastetømmer. Han blev idømt 3 måneders civilarrest, og efter at have udstået denne straf tog han sin afsked og trak sig tilbage til landstedet Sømandshvile ved Rungsted.

Storkegaarden, det senere Sømandshvile, tegnet af Gertner ca. 1850.

1800. A. H. Stibolt: Hoved Efterretninger for Eege Skibs Tømmer Leverancer til Det Kongelige Danske Værft udgivet af Admiralitets og Commissariats Collegium i Kjøbenhavn: Tegninger af de vigtigste Dannelser paa det Eege-Tømmer som udfordres til Orlog Skibes Bygninger.

Kan erhverves hos Ruuds Antikvariat, Oslo,  for NOK 2.500,00.

1801. Ifølge folketællingen bor Andreas Henrik Stibolt sammen med sin hustru og 6 børn på adressen: Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Hørsholm, Ryngsted By, Sømandshvile, 26. På det tidspunkt bor Erasmine Malling på 19 år på Sømandshvile. Hun er gift med deres søn Casper Henrik von Stibolt.

1803 udgiver han bogen "En aldrende Faders Ord til sine Børn, hvortil Tiderne gav særdeles Anledning".

Gårdejer Friderik Munck sælger gården Langholm i Alsønderup By til Kammerherre Andreas Henrik Stibolt. Købesum 9.500 rigsdaler. Bygningerne var forsikret i Landets Brandkasse for 2.580 rigsdaler.

Orlogsskibet Sejeren. Tegning af ornamenter på spejl dateret 14. februar 1756.

Kilde: www.orlogsbasen.dk.

Link til Wikipedia.

Andreas Henrik Stibolt var nummer 9 af de 16 børn, som faderen fik med sin anden hustru Catharina Harasoffsky de Harras.

1. Søn, 1727-1727.
2. Niels Madsen Stibolt, 1728-1752.
3. Datter, 1729-1729.
4. Michelle Ottilie Stibolt, 1730-1731
5. Michelle Ottilie Stibolt, 1731-1812.
6. Charlotte Hedevig Stibolt, 1733-1805.
7. Hans Henrich (H.H.) Stibolt, 1735-1793.
8. Tøger Frederik Stibolt, 1737-1754.
9. Andreas Henrik Stibolt, 1739-1821.
10. Ernst Wilhelm Stibolt, 1742-1796.
11. Thomas Christian Stibolt, 1744-1816.
12. Søn.
13. Christoffer Stibolt, 1747-1771.
14. Margrethe Eleonore Stibolt, 1750-1752.
15. Frederik Michael Stibolt, 1753-1754.
16. Frederik Michael Stibolt, 1756-1787.

Børge Fogsgaard har i sin afhandling "Dansk hvalfangst i Nordatlanten 1771 - 1789" skrevet om Andreas Henrik Stibolts overvejelser og forslag i de to besvarelser om hvalfiskeriernes hindringer og opkomst.

Link til Børge Fogsgaard, pdf.