Jens Peter Stibolt 1812-1887.

Caroline Dorothea Wielfhilde Ehlert.

Født 27. februar 1816 i Slesvig. Død 8. oktober 1905 i Davenport. Gift den 20. juli 1842 med Jens Peter Stibolt, 1812-1887.

Jens Peter Stibolt

Et af Andreas Henrik Stibolts børnebørn. Yngste søn af Casper Henrik von Stibolt (1775-1850) og Erasmine Malling (1781-1848).

Jens Peter Stibolt blev født den 24. december 1812 i København. Han modtog en glimrende uddannelse og fuldførte latinskolen i Haderslev. Studerede filologi i Kiel i Tyskland. Hans forældre ønskede imidlertid, at han skulle studere teologi. Uenigheden forværredes, da Jens Peter Stibolt støttede Slesvig-Holstens uafhængighed af Danmark, for mange i hans familie havde høje, militære stillinger hos den danske stat. Han havde længe været udset til at arve en rig onkel (formodentlig den ugifte og barnløse admiral Jens Peter Stibolt (1774-1890), men hans anskuelser medførte, at han blev gjort arveløs.

1842. Den 20. juli 1842 bliver han gift i Slesvig med Caroline Dorothea Wilfriede Ehlert (1816-1905). De får 8 børn:

1. Caroline EMILIE Erasmine Stibolt (1841-1884), født i Haderslev, Danmark.
2. Jens Peter Stibolt (1843-1880), født i Haderslev, Danmark.
3. Olga Louise Stibolt (1844-), født i Haderslev, Danmark.
4. Casper Henrik Stibolt (1847-1888), født i Baltimore, USA.
5. Minna Erasmine Stibolt (1856-1889), født i Port Hudson, USA.
6. Louise AURELIA Stibolt (1857-1905), født i Washington, Missouri, USA.
7. Albert Julius Stibolt (1859-1919), født i Galena, Illinois, USA.
8. Jessy Fremonte Stibolt (1861-), født i Peoria, Illinois, USA.

1845: Ifølge folketællingen 1845 boede han i Haderslev købstad, Grosse Strasse (Store Gade) 416.

1847: Jens Peter Stibolt immigrerede til Amerika sammen med sin gravide hustru og 3 børn.  Han forlod Danmark uden synderlige midler, men udstyret med en god uddannelse. Efter et kort ophold i Baltimore slog de sig ned i Missouri, hvor han blev lærer og ”Latin farmer”, dvs. én der er mere bekendt med latin og græsk end med at bruge enden af et hakkejern.

1851: Familien flyttede til Alton, Illinois, hvor han sammen med en partner udgiver ”Freien Blätter” (Fri presse), som indtager en aggressiv holdning mod slaveri.

1852: Efter hans partners død fortsætter Stibolt “Freien Blätter” under titlen ”Vorwärts” (Fremad). Denne avis udkom ugentligt med radikale synspunkter om bl.a. slaveriet.  Avisen blev udgivet i Alton, hvor Elijah Lovejoy 12 år tidligere var blevet myrdet for sin modstandsaktivitet efter destruktionen af hans trykpresse. På samme måde som med Lovejoy truede den del af befolkningen, som var for slaveriet, Stibolt på livet ved mere end en lejlighed.

På grund af disse farlige omgivelser flyttede Stibolt ”Vorwärts” nordpå til Galena, hvor han straks begyndte at udgive et månedligt magasin med navnet ”Amerika”. I begge udgivelser behandlede Stibolt slaverispørgsmålet fra et historisk og konstitutionelt synspunkt. Selv om udgivelserne havde stor politisk indflydelse, endte de i dyb finansiel krise.

1856: Med blot 100 abonnenter standsede Stibolt i januar udgivelserne af Vorwärts og Amerika. Presset og chikaneret af tilhængere af slaveriet accepterede Stibolt i marts måned en invitation fra the the Republican Central Committee of Illinois om at komme til Peoria. Desværre holdt komiteen ikke sine attraktive løfter, men Stibolt overtager redaktionen af Deutschen Zeitung (Tyske Avis) i Peoria. I denne rolle støtter han præsiden kandidaten John C. Frémont.

1857: Stibolt går i samarbejde med Eduard Rummel på “Amerikanischen Geschichtsblätter (Amerikas historiske sider) og skildrer årsager til de katastrofer fra slaveriet, som truer Amerika. Befolkningen er imidlertid mere interesseret i her-og-nu-problemer.

1861: Stibolt accepterer et tilbud fra Henry Lischer om at blive redaktør af Der Demokrat i Davenport. Den 17. september 1861 udkommer den første udgave af Der Demokrat redigeret af Stibolt, og han fortsætter som redaktør i Davenport i de næste 26 år.

1861-1865: Stibolt støtter en mere aktiv forfølgelse af krigen med ord og pen.  Da præsident Lincoln fortsat optrådte med “moderation og forsoning” overfor sydstaterne, bliver Stibolt en af førerne I den republikanske bevægelse, som vil blokere for hans gennominering, selvom han havde været ven med Lincoln i tidligere år.

1864: I de første 17 år af Stibolts liv i Amerika har han været relativt fattig og konstant kæmpet med økonomiske problemer. Nu bliver han hædret af en ukendt donor, som giver ham mulighed for at købe et lille hus med have på Warren og Seventh Street, som bliver hans permanente familiebolig.

1873-74: Skriver imod en anden periode for Ulysses S. Grant på grund af den korruption, som er foregået I hans første præsidentperiode. Bortset fra en ulønnet post som medlem af byens skolebestyrelse tager Stibolt ingen offentlige hverv. Et bevis for hans uafhængighed og altruistiske natur afslår han også det lukrative ”postmastership”, som han kunne have fået under Clevelands administration.

1880-erne: Da Iowas republikanske parti bliver ”… bundet på hænder og fødder for at tjene spiritusforbud og religiøs intolerance” vender Stibolt sig fra dem med tungt hjerte og støtter derefter demokariske kandidater, mens han hele tiden håber, at republikanerne vil ”… vende tilbage til fornuften”.

1881: Rammes Stibolt af et slagtilfælde. Selv om han kommer sig i løbet af adskillige uger forsvinder sporene af sygdommen ikke fuldstændig.

1883: En øjensygdom udvikler sig og gør ham over de næste år næsten totalt blind, så han ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde. Han bliver også ramt af en smertefuld cancer i sin højre kæbe, hvilket også fremskynder hans død.

Jens Peter Stibolt dør den 12. juli 1887 i Davenport, Iowa. Han blev 75 år.

A tribute paid to Stibolt after his death.

“Whatever Stibolt’s political view and conviction was, his love and loyalty to Davenport and the Germans, his efforts for the best for them always remained the same. With word and pen, he labored tirelessly for their benefit and for their social and political formation. Every undertaking which contributed to raising German culture in the west found a warm friend and supporter in him. In the only public office which he was ever moved to accept and which he held for nine years, that of an officer of the school board, for which his broad education and experience as a teacher exceptionally qualified him, he exerted a very beneficial influence on our public schools and especially on the instruction in the German language they gave.”

Nikolaus B. Koch, successor editor to Jens Peter Stibolt.

Kilde bl.a.: http://yogireppmann.files.wordpress.com/2013/07/der-demokrat-final.pdf

Deres børn

Caroline EMILIE Erasmine Stibolt.

Født 24. juni 1841 i Haderslev, Danmark.. Død 14. august 1884 i Rock Island, Illinois.

Gift 12. oktober 1869 i Davenport, Iowa, med Ernst Felix Hoffman, født i 1819 og død 14. august 1884 i Rock Island, Illinois.

Billede er link til Jens Peter Stibolt,

Jens Peter Stibolt.

Født 22 januar 1843 i Haderslev, Danmark. Død 30. marts 1880 i Davenport, Iowa.

Gift 6. oktober 1869 i Davenport med Louise Hass, født 21. maj 1848 i Tyskland. Død 11 marts 1935 i Californien.

Olga Louise Stibolt.

Født 16. august 1844 i Haderslev, Danmark.

Gift 1. juni 1867 i Davenport med Louis Martin, født i Paris. Død 8. februar 1907 i Davenport.

Barn:

Clara Josephine Martin, født 1869

Casper Henrik Stibolt.

Adelskalender 1912: Caspar Henrik Stibolt, født 31. marts 1847 i Baltimore, advokat, amerikansk Konsul i Campeste, Yucatan, Examinor of Pensions for Indiana og Kentucky, død 10. febr. 1888 i Newton (Iowa); gift 20. juni 1883 i Newton med Auguste Brill, født 29. sept. 1863 i Warsaw (Ill.).

Ifølge mine oplysninger blev Auguste Brill født i Newton, Iowa og ægteskabet indgået den 16. oktober 1883 i Edensville, Iowa.

Barn:

Dan (Don) Stibolt, født 1884.

Minna Erasmine Stibolt.

Født 16. maj 1856 i Port Hudson, Missouri. Død den 18. jan 1886 i Davenport.

Gift 17. april 1882 i Davenport med Friedrich (Fritz) Vilhelm Friherre von und zu Egloffstein, født 26. jun 1855 i Dresden, Tyskland.

Hendes mand var ældste søn af Baron Friederick Wilhelm von Egloffstein født 18. maj 1824 i Egloffstein i Tyskland, død 13. februar 1885 i Hosterwitz nær Dresden, og hustru Irmgard von Kiesenwetter, født 6. oktober 1829 i Reichenbach, død 6. oktober 1903 i Hosterwitz.

Billedet er link til Wikipedia.

Baron Frederick Wilhelm Egloffstein, 1824-1885.

Louise AURELIA Stibolt.

Født 2. juli 1857 i Washington, Missouri. Død 2. juni 1905 i Norwalk, Connecticut. Gift 30. oktober 1890 i Davenport med Camill Ludwig Gustav Freiherr von und zu Egloffstein, født 18. december 1850 i

Muehlhausen, Bavaria, Tyskland. Død 5. dec 1919 i Cincinnati, Hamilton, Ohio.

2 børn:

Camille J. Egloffstein, født 1891.

Selma Caroline, Freiin von und zu Egloffstein (1894-1993).

Billede er Link til Albert Julius Stibolt.

Albert Julius Stibolt.

Født 6. november 1859 i Galena, Illinois. Død 2. august 1919 i Davenport.

Gift 20. september 1888 i Davenport med Ottilie Sophie Biederbecke, født 25. oktober 1866 i Davenport, død i august 1944.

3 børn:

Victor Albert Stibolt, født 1889.

Ottilie Caroline Stibolt, født 1891.

Carl Biederbecke Stibolt, født 1896.

Jessy Fremonte Stibolt.

Født 5. maj 1859 i Peoria, Illinois.

Gift 16. oktober 1883 med Karl (Charles) ERNST Scholing født 18. marts 1855 i Kassel, Tyskland. Han immigrerede 1871 og blev købmand i Brooklyn.