Andreas Henrik Stibolt
Christiane de Hemmer. På skødet hendes ældste søn den senere viceadmiral Jens Peter Stibolt (1774-1860).
Christianes far, Jens Peter de Hemmer, købte Aggershvile i 1759 af den rige købmand John Brown, men solgte den allerede tre år efter (1762) til en københavnsk handelsmand ved navn Laurids Glerup. I hans tid bestod Aggershvile af en hovedbygning med 13 værelser, domistikbygning, stald m.v. Glerup beholdt lystgården i en halv snes år, men i 1772 købte Jens Peter de Hemmer den tilbage og udvidede den med 4,5 tdr. hartkorn af Frydenlunds tidligere tilliggende; ligesom Aggershviles gamle haver lå de nye jorder langs Dyrehavens rækværk.
Kilde: Eiler Nystrøm, Fra Nordsjællands Øresundskyst, Gyldendal, 1938.
I bogen Strandvejens Fiskerlejer skriver forfatteren Jan Møller følgende om Aggershvile: Landstedet blev i sin oprindelige skikkelse opført i begyndelsen af 1700-tallet af storkøbmanden Gregorius Klaumann, der opkaldte ejendommen efter sin hustru Maren Aggers. Den noget afsides beliggenhed blev valgt, bl.a. fordi der dengang var en prægtig udsigt herfra til Øresund over det skrånende terræn ned mod vandet.
Som det gik med mange andre lyststeder, skiftede Aggershvile ejere med korte mellemrum, brændte ned i 1780 og blev genopført. Til landstedet hører en avlsgård med udstrakte marker mod vest på området nord for Jægersborg Hegn. De østligste af jorderne er for længst udstykket og bebygget, men avlsgården, der fortsat hedder Aggershvile eksisterer endnu.
Aggershvile 31. august 2011. Foto JC.
Omkring år 1800 malede Jens Juel et prægtigt landskabsbillede, set mod øst fra nuværende Køromvej. I mellemgrunden ses landstedet Aggershviles hovedbygning, og i baggrunden de to oldtidshøje: i midten Lokeshøj; til venstre Urnehøj. Strandvejen kan følges i baggrunden langs en række vejtræer, der ses tydeligt ud for Urnehøj.
Kilde: Byhistorisk Arkiv i Søllerød.
Billedet findes på Nivaagaards Malerisamling.
8. september 1773 blev Andreas Henrik Stibolt, 34 år gammel, gift i Holmens Kirke med 18-årige Christiane de Hemmer. Christiane var født på St. Croix den 19. april 1755 som datter af plantageejer Jens Peter de Hemmer (1720-1778) og Marie Marcoe (1729-1778).
Brylluppet blev holdt på Aggershvile, som på det tidspunkt var ejet af Jens Peter de Hemmer.
Christiane og Andreas fik 10 børn:
Christiane de Hemmer nedstammede fra en gammel adelsslægt, hvoraf den ældst kendte er Henrich de Hemmer, Christianes tip tip tip oldefar, som døde i Aalborg den 24. november 1591.
Hendes far ejede Hemmersfryd på St. Croix. Hemmersfryd har senere ved ejerskifter ændret navn og er i dag kendt som "Judiths Fancy".
Christiane havde fire søskende:
8 børn:
Jens Peder Lorentz Hemmer, født 1773.
8 børn:
Hemmersfryd, St. Croix
Maleri af ukendt (muligvis Fr. Melbye) visende prospekt af Plantagen Mary´s Fancy på Skt. Croix. Malet efter ønske af George Ryan. Original måler 36,9 x 62,6 cm. Affotograferet i 2008.
Fotograf Jørgen Als. Billedtekstforfatter Henriette Gavnholdt. Original på M/S Museet for Søfart.
Elisabeth de Hemmer, (1750-1808).
Christianes søster.
Gift med kontreadmiral Raphael Henrik Tønder (1740-1814).
Pastel af Jens Juel.
Billede er link til Wikipedia.
Raphael Henrik Tønder, (1740-1814).
Pastel af Jens Juel.
Elisabeth og Raphael Henrik Tønder fik 8 børn. Det har ikke altid været let, som følgende citat viser.
... Såmeget godt jeg end altid hørte om denne prinsesse, så fik jeg dog et underligt indtryk efter en samtale mellem hende og 2 kammerjomfruer, som jeg hørte i værelset ved siden af. Hun var så frygtelig nysgerrig, at hun spurgte med liden værdighed om alt muligt lige til Tønders Skillingsblade; ja, den Tønder, det var da også en mærkværdighed. - Hans fader var admiral og rasende streng; da datteren og sønnen, som var student - begge ikke ville føje forældrene i kærlighedssager - blev de jagne ud på gaden. - Sønnen gik da som vægter en tid uden for forældrenes vinduer - datteren endte rædsomt som fiskerkælling, der blev kaldt "5 fingre i suppen" af gadedrenge fordi hun drak. Studenten skrev på min tid gadeviser og solgte for 1 skilling; ville nogen give ham 2, blev han lynende vred. Han havde dog således samlet en lille formue, der lokkede en Worm til at dræbe ham nogle år senere. Denne Worm blev beredt til døden af pastor Wisbye, der var ligså dum på christendom som Worm selv og denne gjorde stor teatereffekt, ved sin død på skafottet, a la Wisbye; en bog berigede i den anledning litteraturen. Kilde: Side 201 i Eline Boisens Erindringer, Bind 1, Gyldendal 1999.